Socialrådgiver
Slagelse Kommune har besluttet, at alle socialrådgivere skal rykke ud i distrikterne én dag om ugen.
På Nymarkskolen tilknyttes socialrådgiver Lena Due.
Rådgivning af forældre
Hvis I som forældre, eller hvis jeres barns lærere/pædagoger, finder grund til bekymring i forhold til jeres barn, kan socialrådgiveren altså inddrages. Det kan eksempelvis være, hvis
- jeres barn ser ud til ikke at trives,
- jeres barn har vanskeligheder i samspillet med de andre børn i skolen,
- jeres barn har for meget fravær,
- der er kriser i familien som påvirker jeres barn,
- der er behov for vejledning omkring andre vejlednings- og støttetilbud i kommunen.
I sådanne situationer er socialrådgiverens opgave at være vejledende, støttende og forebyggende. Formålet er, at de eventuelle vanskeligheder, som jeres barn er i, ikke får lov til at vokse sig store og uoverskuelige.
Socialrådgiveren kan tilbyde samtaler alene eller sammen med jeres barn. Rådgivende samtaler bliver ikke registreret.
Rådgivning af børn
Jeres barn har også mulighed for selv at henvende sig til socialrådgiveren. Her vil socialrådgiveren lytte og tale med barnet/den unge. Der kan tales med barnet/den unge om:
- Ensomhed
- Mobning
- Gruppepres
- Sorg
Disse samtaler registreres heller ikke. Hvis der er behov for at involvere forældre eller medarbejdere på skolen, så gør socialrådgiveren det.